KONCERTER

KONCERT MED ”DEN SÆLSOMME DUO” Duoen, Tine Lilholt (fløjte) og Søren Rasmussen (orgel) har arbejdet sammen i 8 år ved kirkekoncerter med værker for fløjte og orgel. SØNDAG DEN 9. OKTOBER KL.16.00 vil de to spille sammen ved en koncert i Arden kirke.  Søren Rasmussen som til daglig er organist ved Abildgaard kirke i Frederikshavn,  har spillet koncerter både i ind og udland. Han vil, på bedste og dygtigste vis, mestre Arden Kirkens velklingende orgel når han spiller solo stykker.  Tine Lilholt er først og fremmest kunstner med eget galleri og med i forskellige musikalske sammenhænge som ”Den Unikke Trio” m.fl. hun er også kirkesanger i Storarden samt afløser ved gudstjenester i Arden. Vi hører hende ofte spille på sine tværfløjter i vore kirker, som hun mestrer med stor musikalitet, varme og indfølingsevne. Duoen har indspillet cd´en ”Klassiske Mosaikker” 2013 i Abilgaard kirke med værker fra barok, wienerklassik og romantik. Duoen har desuden, sommeren 2016, færdiggjort indspilninger til en turistvenlig cd i Børglum klosterkirke i vendsyssel. Ved koncerten i Arden kirke skal vi høre nogle af værkerne fra cd´erne. Bl.a. Rondo af W.A. Mozart, Air af J.S.Bach. Våren af Edvard Grieg samt Salut Dámour af Edward Elgar, men også sonater af Händel og C.PH.E.Bach, samt Harboøresange af Bo Grønbech. Til tider trækkes en tråd tilbage til Tines mangeårige samarbejde med Lars Lilholt Band, på den måde at duoen spiller spillemandsmusik af Rasmus Storm.